Hvorfor er MD03 og MD22 ikke mærket med AllergyCertified?

 

MD22 Carbamide Lotion kan ikke godkendes af Allergycertified (AC), da AC ikke tillader et carbamid indhold på over 5 % i et produkt. Dette skyldes, at et carbamid indhold på over 5 % kan virke irriterende på huden. For at opnå en skælløsende effekt på huden, skal carbamid koncentrationen imidlertid være over 5%. Da MD22 Carbamide lotion er udviklet specielt til personer med meget tør og skællende hud, er produktets funktionalitet vægtet højere end AC-mærkningen. Bemærk, at carbamidcremer normalt indeholder op mod 10% carbamid. Med MD22 Carbamide Lotion er det lykkedes at skabe en skælløsende og blødgørende effekt med et carbamid indhold på blot 7,5 %, og vi har i udviklingen bestræbt os på at formulere cremen, så kun ganske få vil opleve hudirritation selv ved daglig brug af MD22. MD22 Carbamide Lotion er anbefalet af Asthma Allergy Nordic.  

MD03 Softening Balm indeholder 2% salicylsyre. AllergyCertified anbefaler ikke produkter med salicylsyre. For at opnå en skælløsende/opløsende effekt, er et indhold på over 0,5 % salicylsyre nødvendigt. Da MD03 Softening Balm er udviklet specielt til personer med meget tør og skællende hud på lokale områder, er produktets funktionalitet vægtet højere end AC-mærkningen. Produktet er anbefalet af Asthma Allergy Nordic.