Hård hud på fødderne


Hård hud på fødderne er et meget almindeligt fænomen, som de fleste oplever på et tidspunkt i deres liv.

Hård hud skyldes gentagen mekanisk belastning eller slid på huden. Hudens forsvarsmekanisme er at producere ekstra tyk overhud (epidermis) på det belastede område. Under normale omstændigheder forsvinder den hårde hud med tiden sammen med den mekaniske belastning. I nogle tilfælde varer trykbelastningen dog ved, og huden kan blive så tyk, at den sprækker i smertefulde, dybe revner.

Føddernes hud er udsat for trykbelastning hele livet. Derfor begynder dannelsen af hård hud allerede i barndommen. Hvis den hårde hud dannes over et meget præcist lokaliseret område, som fx et knoglefremspring, risikerer man en ond cirkel. Et område med meget hård og tyk hud vil opleve endnu mere tryk og slid, så der til sidst kan opstå en øm såkaldt ligtorn.

Sprækker i hård hud og ligtorne kan blive inficerede med bakterier. Det kan ses som rødme, hævelse og pusdannelse. Især personer med dårligt kredsløb eller sukkersyge er i fare for at udvikle de bivirkninger. De bør derfor være ekstra opmærksomme på deres fødders sundhed.

Behandling af hård hud på fødderne består hovedsageligt i at identificere og reducere de belastninger, som foden er udsat for. Det vigtigste vil tit være at bruge bedre fodtøj. Det er vigtigt, at pleje huden med en god fugtgivende og blødgørende creme. Cremer med de egenskaber indeholder ofte salicylsyre eller carbamid.

Ved meget tyk hud kan man også anvende en fodfil. Men det er vigtigt ikke at file så meget på huden, at det bliver en selvstændig irritationsfaktor for huden. I så fald vil det give hurtigere fortykkelse. Når man fjerner tyk og skællende hud på fødderne, forebygger man også fodsvamp. Hudsvamp trives især i varme og fugtige områder med skælsætning af huden.