Psoriasis

Psoriasis er en kronisk hudsygdom. Den kan kendes på et højrødt udslæt med en belægning af tørre, hvide skæl. Skællene kaldes plaques. Psoriasis ses tit på strækkesiderne af arme og ben, i hårbunden og på ryggen. Men det varierer meget fra patient til patient.

Hos nogle patienter er psoriasis meget kløende, mens den hos andre mere er øm og sviende. Sygdommen er meget forskellig fra person til person. Men for den enkelte patient kan psoriasis også opleves meget værre i nogle perioder end i andre.

Psoriasis kan forværres og blusse op af infektioner, skader på huden, solskoldning, bestemte lægemidler og psykisk stress. Psoriasis er en relativt udbredt hudsygdom, som rammer cirka 2 ud af 100 mennesker i befolkningen.

Den præcise årsag til psoriasis er ukendt. Men der er en risiko for at arve den. Hver tredje patient har mindst ét familiemedlem, som også har sygdommen. Stor aktivitet i hudens immunsystem er også en vigtig faktor til sygdommen. Hudens øverste celler (keratinocytterne i epidermis) deler sig og vokser for meget – op til 10-20 gange hurtigere end ved rask hud. Det er den vækst, som giver de karakteristiske plaques.

Personer med psoriasis har en øget risiko for at få andre sygdomme. Det gælder blandt andet psoriasisgigt, hjerte-karsygdomme og diabetes 2. Grunden til det er ukendt. Men på grund af den øgede risiko bør psoriasispatienter være ekstra opmærksomme på symptomer på de sygdomme. De bør også reducere de øvrige risikofaktorer for sygdommene mest muligt. Der er altså ekstra god grund til, at psoriasispatienter ikke bør ryge, spise for sødt og fedt eller blive overvægtige.

Psoriasis skal behandles af en læge. De mildeste tilfælde kan for det meste behandles af en alment praktiserende læge. Alle andre tilfælde bør behandles af hudlæger. De sværeste tilfælde af psoriasis behandles på hospitalsafdelinger for hudsygdomme.

I behandlingen af psoriasis smøres en lang række lægemidler på huden. De indeholder hovedsageligt forskellige binyrebarkhormoner og i nogle tilfælde et stof, som ligner D-vitamin. Sværere tilfælde af psoriasis kan behandles med lysterapi, immundæmpende medicin og såkaldt biologisk medicin. Sidstnævnte er antistoffer rettet mod nogle af de signalmolekyler, der spiller en hovedrolle i de immunprocesser i huden, som fører til psoriasis.

Huden hos psoriasispatienter er ikke karakteriseret ved en generelt dårligere barrierefunktion end normal hud. Ved psoriasis forekommer der hud med psoriasislæsioner, som er skarpt afgrænset til normal hud. Læsionerne kan kræve fugtpleje med en aktivt blødgørende creme, hvis der er tykke plaques.

Den irriterede hud har brug for en god og beskyttende barrierecreme. Mange vil foretrække at pleje den øvrige hud så godt som muligt for at undgå udtørring og irritation. Den pleje kan være med til at mindske risikoen for nye udbrud af psoriasis.

Det vil være meget forskelligt fra person til person, hvilken creme der er bedst. Kun ved systematisk at prøve forskellige fugtighedscremer kan man finde den bedste for den enkelte. Hvis man ønsker en creme, som både kan benyttes til hud med psoriasislæsioner og den øvrige hud, vil cremer med blødgørende effekt eller hudopbyggende effekt være bedst.

Hør Idas personlige fortælling om psoriasis her.