Fedtcreme til beskyttelse mod kulde og blæst

 

Skal en kuldecreme indeholde 100% fedt?

 

En ”kuldecreme” til huden skal ikke nødvendigvis være 100 % vandfri, men jo større vandindhold jo dårligere isolerer cremen mod kulde, vind og regn. En creme med under 70 % fedt kan ikke anbefales ved lave frostgrader. I den forbindelse er det vigtigt at fremhæve, at der er stor forskel på en lotion,  en creme og en fedtcreme. En lotion er en meget tynd creme, som indeholder mere vand end fedtstoffer. Lotions er derfor ikke velegnede som kuldecremer.  Hvis du smører disse på huden, lige inden du skal ud af døren - eksempelvis på en skiferie eller ved en hård vinterdag i Norden, vil det vand, som endnu ikke er trukket ind i huden efter påførsel, risikere at fryse til is i form af mikroskopiske iskrystaller, som kan give frostskader i huden. En creme indeholder normalt 30-40 % fedt, hvilket betyder, at en relativ stor del af en  almindelig hudcreme består af vand, selvom fedtindholdet er væsentligt højere end i en lotion. En fedtcreme har derimod et fedtindhold på ca. 70 procent eller derover. Når fedtprocenten er op imod 100 % kan fedtcremen også betegnes som en salve, eller en fedtsalve. 
 
Har du problemer med karsprængninger, når huden udsættes for meget kolde og blæsende vejrforhold – som eksempelvis ved skiferier, kan det være en rigtig god idé at alliere sig med en 100 % fedtcreme uden vand. Fedtstof er noget af det, der isolerer bedst imod kulde og desuden det bedste til at holde på hudens egen fugt i den ofte ekstrem tørre luft, der ses ved kuldegrader.  Hvis man ligeledes har problemer med ekstrem kuldesart hud, eller hvis ens jobfunktion kræver, at man ofte arbejder ude i blæsevejr og frostgrader, kan en creme helt uden vand også  være særlig effektiv. Ceridal Lipogel har gennem tiden være et oplagt valg, når man søger en fedtcreme uden vand, men da denne er udgået, er vi ekstra glade for at have udviklet , MD01 Lipid Balm. MD01 Lipid Balm er en allergivenlig fedtcreme uden vand, som med fordel kan anvendes som kuldecreme, hvis man har sart, tør eller beskadiget hud eller blot ønsker den mest effektive beskyttelse mod kuldeskader i frostvejr eller under kolde og blæsende vejrforhold.  Selvom cremen indeholder 100 % fedt og er uden vand, har vi formuleret den, så den er nem at fordele og til at holde ud at have på huden- til trods for det høje fedtindhold. 
 
 

Hvorfor er en 100% fedtcreme særligt egnet til tør og beskadiget hud? 

 
Huden er opbygget af tre forskellige lag: overhuden (epidermis), læderhuden (dermis) og underhuden (subcutis). Det yderste lag af huden (overhuden) fungerer som hudens barriere mod omverdenen (du kan læse mere om hudens opbygning her.) . Ved normal hud er denne barriere nærmest uigennemtrængelig for vand, og huden ”taber” kun det vand, der udskilles gennem svedkirtlerne. Grunden til, at epidermis er vandtæt er, at der i det yderste lag af epidermis, horncellerne,  dannes en ”mørtel” som bl.a. består af fedtstoffer. Disse fedtstoffer danner sammen med hudcellerne en yderst effektiv og vandtæt barriere. Hvis hudens barriere-effekt nedsættes, som den gør ved kulde og lav luftfugtighed, vil der fordampe vand fra huden, hvilket yderligere forringer hudens normale barriere-funktion.  Kulde og udtørring  kan således blive en ond spiral, der til sidst ender i rød, kløende og måske endda varigt beskadiget hud.  Derfor kan det være en fordel at alliere sig med en god fedtcreme, som danner en isolerende og beskyttende barriere på huden, der holder på hudens fugt, når ens egen hud ikke er i stand til dette. Her er cremer som Ceridal Lipogel eller MD01 Lipid Balm særligt effektive, da disse cremer består af 100 % fedtstoffer. 
 
Cremer med højt og relativt højt fedtindhold (40-100 %) er ligeledes særligt egnet, hvis man har brug for supplerende fugtpleje i forbindelse med en eksemtilstand. Tør hud og eksem hænger ofte tæt sammen. Ved eksem er den daglige pleje med en fed fugtighedscreme altafgørende for hudens sundhed.  Du kan læse mere om eksem og den nødvendige fugtpleje her. Når du har eksem er det ligeledes nødvendigt, at du er opmærksom på, at finde en hudpleje, som er allergivenlig. Du kan høre om Troels fortællinger om dagligdagen med eksem her. 

 

Eksperten bag: 

 

kuldecremer_uden_fedt

 

"Hvis mine patienter har meget tør eller beskadiget hud anbefaler jeg MD01 Lipid Balm. Den er ligeledes særligt velegnet, hvis man har tendens til kårsprængninger eller meget sart hud i kolde og blæsende vejrforhold. "

- Hudlæge og biokemiker Uffe Koppelhus, Hudlægen bag MDerma