Hudirritation på lårene pga. cykelsport - Hvad gør jeg?


Oplever du også friktionsrelaterede hudproblemer i forbindelse med sport, så kan du måske genkende problematikken i nedenstående case med patienten, Malte, som opsøgte vores egen hudlæge og stifter af DermaKnowlogy.

Hej med jer,

Jeg har de sidste 4-5 år døjet ekstremt meget med hudproblemer på mine lår i forbindelse med min sport. 
Jeg cykler ca. 20 timer om ugen, og det meste af tiden er indendørs. Jeg cykler e-cykling. (online cykelløb) 
 
Tætsiddende cykeltøj og sved virker til at være den udløsende faktor til mine problemer, men ingen andre jeg kender får de problemer, som jeg gør, på trods af samme træningsmængde. Så der må være noget med min hud/krop som gør mig mere modtagelig for den slags problemer. 
 
Jeg har forsøgt alt selv de sidste 4-5 år, og jeg er ekstremt omhyggelig i forhold til hygiejne, tøjvask osv. Jeg tager alle forholdsregler, og jeg har sat mig så meget ind i problemet som muligt. 
Jeg har prøvet 20 forskellige cykelbuksemærker, vaskemiddel osv. Det gør ingen forskel.
 
Min egen læge kan desværre ikke hjælpe, og jeg er også blevet set af en hudlæge for ca. 2 år siden, som desværre heller ikke kunne hjælpe. De rådgav mig bare til at bruge fugtgivende creme dagligt for at opretholde min hudbarriere, og så bruger jeg kortisoncreme (Dermovat) i perioder. 
 
Desværre løser det ikke mit problem. Det er et kæmpe problem, eftersom at jeg er nødt til at tage 3-4 dage af cyklen, hver gang det blusser op. Hvis jeg fortsætter med at cykle bliver det bare værre og værre.
Jeg har desværre ikke "råd" til at blive ved med at tage fri hele tiden pga. mine hudproblemer. Jeg er nødt til at finde en løsning, for jeg kan ikke acceptere det.

For kort at beskrive mit problem, så er det som om at min hud bliver decideret ødelagt af friktion fra mine cykelbukser og sved.  Det starter med rødme, og så bliver det faktisk decideret sår. Det ligner næsten hudafskrabninger, og så brænder/svier det ekstremt meget. 
Det er umuligt at fortsætte. Det ser også meget slemt ud. Det er på indersiden/ydersiden af begge mine lår, hvor der er mest friktion fra cykelbukserne.
 
Jeg har tidligere fået udskrevet kortisoncreme, men synes faktisk ikke rigtigt at det hjælper. Desværre. Kun tid af cyklen hjælper.

Min sport betyder alt for mig, så derfor er det en meget træls situation. Jeg har været udsat for nogle ret alvorlige ting i løbet af min cykelkarriere, men alligevel har intet været så invaliderende for min træning som mine hudproblemer. Det er utroligt, hvor stort et problem det kan være.

Kan I hjælpe mig?

Med venlig hilsen,
Malte

Konsultation hos hudlæge og biokemiker Uffe Koppelhus

Malte slog et smut forbi Uffe Koppelhus, som er hudlæge, biokemiker og stifter af DermaKnowlogy. Efter konsultationen lød anbefalingen fra Uffe, at Malte skulle smøre området dagligt lige før cykling med MD01 Lipid Balm. Ved opblussen eller de første tegn på irritation anvendes MD52 Barrier Cream W. Zinc.

Opfølgning:

Kære Uffe, 
Jeg ville bare skrive TUSINDE TAK!!
Mine hudproblemer har været mere eller mindre fuldstændig i ro siden jeg så dig.
 
Jeg bruger den fede creme hver dag, og det er vildt, hvor god en forbyggende effekt den har, ligemeget hvor meget jeg cykler. Den er super god at bruge under cykling (som du forslog). Stoffet bliver lidt blødere af den, og på den måde irriterer syninger og materialet fra mine cykelshorts ikke huden i samme grad.
 
Zinc-cremen har også virket fremragende i de perioder, hvor der har været en smule irritation. 
 
Har slet ikke haft behov for binyrebarkhormoncremen endnu. Og vigtigst af alt, har jeg ikke været tvunget af cyklen pga. hudproblemer!
 
Jeg er så taknemmelig! Tak fordi du går så meget op i dit arbejde, og er så interesseret i at hjælpe!  

De bedste hilsner,
Malte